Den her webside er hosted på min helt egen server.
Og den server var sat virkelig dårligt op… Så den var sløv som en skildpadde, selv om der er rigeligt med kræfter.
Det skyldes et – æhm – tvivlsomt designvalg jeg tog da den skulle sættes op den første gang.
Jeg rendte ind i et problem, som har plaget mig lige siden.
Serveren har kun fire SATA porte. Og de skulle bruges til mine fire store harddiske, der holder alle mine filer.
Tilbage var der en intern USB port som kunne bruges til en boot disk.
Så jeg tog en USB-SATA adapter og satte en billig SSD i.
Kæmpe fejl.
Virkelig dumt.
Altså, det virkede fint. Og det har kørt stabilt i flere år.
Men dens læse og skrive hastighed var elendig.
Men nu var den oppe og køre, og dybt integreret i mit øvrige netværk, så nix pille….
Til sidst fik jeg nok.
Nu skulle der ske noget med hastigheden.
Så jeg fandt en PCIe adapter og en lynhurtig NVMe SSD der passede til.
Og så gik processen med at flytte systemdisk i gang…
Jeg bad min AI om at klargøre overflytningen af systemdisken fra USB-SSD til min nye NVMe SSD.
Efter lidt diskussion frem og tilbage blev vi enige om at lukke serveren helt ned, og så boote den med en speciel USB-stick (som AI lavede for mig), for derefter at kopiere alt over på min Backup NAS, og så derfra over til den nye SSD.
Der findes er en lang forklaring hvorfor det skulle gøres så besværligt, men kort sagt skyldes at serveren bruger Proxmox Hypervisor, så for at være 100% sikker på at ingen data gik tabt, var dette den bedste løsning.
-Og den langsomste…
Det tog ca 18 timer at flytte data, verificere data og så kopiere det ind på den nye SSD, og så verificere data igen.
Ja, den AI tager sgu’ ikke nogen chancer.
Men det fede ved det er, at jeg bad AI om at overtage kontrollen og holde øje med det hele via SSH.
Den bad mig lige skrive et par kommandoer, og så tog den over.
ip -br addr
passwd root
iptables -I INPUT 1 -p tcp -s 192.168.xxx.xxx --dport 22 -j ACCEPT
systemctl start sshd
Og så smuttede jeg på en lokal restaurant sammen med madammen og nød en rolig aften med lækker sushi, skyllet ned med en fantastisk Petit Chablis.
Imens arbejde AI videre og holdt øje med tingene.
Næste morgen var den færdig, og så var det så tid til de første boot-tests.
Jeg stod med serverens chassis åben og tastede kommandoer ind på terminalen, mens AI fandt løsninger hver gang vi rendte ind i problemer.
Det viser sig at BIOS ikke kunne se den nye SSD, så den ville ikke boote.
Men det fandt AI hurtigt en løsning på.
Teknisk set booter serveren stadig via USB…
Men nu er det med en minimal bootloader der kun lige aktiverer nok funktioner på motherboardet til at den nye SSD kan ses. Og så bliver al kontrol overdraget, så den rigtige boot sekvens kan starte fra SSD’en.
Og vupti, så bootede serveren op med den nye disk. -Og det gik lynhurtigt.
Den gik fra at bruge 1½-2 minutter på at starte, til ca 15-20 sekunder….
-Normalt plejede jeg at se tekst rulle forbi på skærmen, stille og roligt. Men nu kunne jeg kun se noget flimmer drøne forbi, og så var den klar.
Et estimat af forskellen i data hastighed ligger og rumsterer i omegnen af en faktor 100, det er i hvert fald hvad min AI siger.
Ja, cirka 100 gange hurtigere læse og skrive hastighed !
Og det kan mærkes!
Nu kan serveren endelig få lov til at bruge sine kræfter.